I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn

Fredagstalen

Zakah Forpligtelsen (den pligtige ydelse)

Første tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi anmoder om Hans hjælp og vejledning, og søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Lovprisning til den, der gjorde zakah til renselse for selvene samt en højnelse af dem og pålagde Sine skabninger at give zakah ud som en nåde for dem. Allah roste zakah-betaleren samt lovede en mægtig belønning til ham, og Han advarede den der afstår fra den med en streng straf, hvor guldet og sølvet som denne skjulte og undlod at betale zakah af vil blive opvarmet i helvedets ild og brænde i dennes pande, side og ryg.

Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene uden nogen partnere. Intet selv ligner Hans Selv, ingen egenskaber er som Hans, og ej heller er nogen handlinger lig Hans. Frikendt er Han overfor enhver mangel, og intet er Ham lig, og jeg bevidner, at vor mester Muhammad er Hans skabning og sendebud. Vorherre, ophøj Muhammad på en måde, at Du opfylder vores ønsker, letter vores depressioner samt beskytter os mod det onde, der bekymrer os, og endeligt så fred betydeligt både ham og hans slægt.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog:

وَالَّذِينَ يَكْنِزُونَ الذَّهَبَ وَالْفِضَّةَ وَلاَ يُنفِقُونَهَا فِي سَبِيلِ اللهِ فَبَشِّرْهُم بِعَذَابٍ أَلِيمٍ {34} يَوْمَ يُحْمَى عَلَيْهَا فِي نَارِ جَهَنَّمَ فَتُكْوَى بِهَا جِبَاهُهُمْ وَجُنوبُهُمْ وَظُهُورُهُمْ هَذَا مَا كَنَزْتُمْ لأَنفُسِكُمْ فَذُوقُواْ مَا كُنتُمْ تَكْنِزُونَ {35}

Hvilket betyder: ”Forkynd dem, der puger guld og sølv sammen og ikke giver ud af det for Allahs sag, en streng straf (34) På den dag, hvor disse ophedes i helvedets ild, og deres pande, sider og ryg skal brændes: ’Dette er, hvad I pugede sammen til jer selv, så smag på, hvad I pugede sammen’”[1].

Kære trosfæller, Allah, være ophøjet, har pålagt nogle forpligtelser, så forsøm dem ikke. Han har fastsat nogle grænser, så overtræd dem ikke. Og Han har forbudt nogle ting, så overskrid dem ikke. Blandt det, Allah har pålagt, er zakah, hvilket blev pålagt i det andet år efter emigrationen.

Zakah hører til islams mægtigste sager, som det er berettet af Al-Bukhariy og Muslim om sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham:

بني الإسلام على خمس شهادة أن لا إله إلا الله وأن محمدًا رسول الله وإقام الصلاة وإيتاء الزكاة وحج البيت وصوم رمضان

Hvilket betyder: ”Islam er bygget på fem ting: At bevidne, at der ingen anden guddom end Allah er, og at Muhammad er Allahs Sendebud, at opretholde bønnen, at yde zakah, at tage på pilgrimsrejse til Kabaen og at faste Ramadanen”.

Kære bror, er du blandt dem, som er pålagt zakah?

Hvis du er, har du egentligt lært, hvad der udløser zakah-pligten, og hvor meget du er pålagt at betale af dine aktiver, og til hvem du skal betale zakah og hvornår? Kære trosfæller, enhver ansvarlig, der er indehaver af noget, der udløser zakah-pligten, er pålagt at lære om de respektive detaljer for at drage omsorg for denne ret på en korrekt måde, der samstemmer med lovgivningen.

Hvad skal man betale zakah for, kære trosfæller? Zakah er påkrævet ved kameler, køer, geder og får. Så hvis du ejer kameler, køer, geder og får, er du pålagt at spørge vidensfolk om, hvorvidt zakah er pålagt dig i forbindelse med hvad du ejer, og hvor meget zakah du i så fald skal betale for det.

Desuden er zakah pålagt ved dadler, rosiner samt afgrøder, folk frivilligt ernæres af under velstående forhold og altså ikke under hungersnød. Disse er fx hvede, rug, kikærter, hestebønner og majs. Hvis du er indehaver af en plantage, der indeholder palmer eller druetræer, da er du pålagt at spørge vidensfolk om, hvorvidt zakah er pålagt dig ved dine plantageudbytte, og hvor meget zakah du skal betale for det. Er du indehaver af en plantage, hvori der dyrkes afgrøder som folk frivilligt ernæres af under velstående forhold som hvede, rug, hestebønner, kikærter, linser og lign., så er du pålagt at spørge vidensfolk om, hvorvidt zakah er pålagt dig ved dine afgrøder, og hvor meget du skal betale deraf i form af zakah.

Zakah er også pålagt ved guld og sølv, uanset om man har erhvervet dem via køb, foræring eller udvinding fra stedet, hvor Allah har skabt dem, dog først efter afrensning fra jord. Zakah er også pålagt, hvis de er erhvervet gennem fund, der er nedgravet fra uvidenhedsperioden i en uejet jordegn. Hvis du ejer noget lign., da er du pålagt at spørge vidensfolk om, hvorvidt zakah er pålagt dig i den mængde, som du ejer, det være sig guld eller sølv, og ikke mindst hvor meget zakah du skal betale deraf.

Desuden er zakah pålagt ved handelsartikler, som man driver i fortjenestens øjemed, det være sig tøj, høns, jern eller andet, altså for den der handler dermed. Er du en handelsmand, er det pålagt dig at spørge vidensfolk om, hvorvidt zakah er dig pålagt ved de aktiver, som du handler med og hvor meget zakah du skal betale deraf.

Dette var et oprids af, hvad der udløser zakah-pligten.

Men glem ikke zakatul-fitr. Den er pålagt den, der lever i den sidste del af Ramadan og første del af Shawwal, altså at man gennemlever solnedgangen på den sidste dag af Ramadan. Den er således pålagt enhver muslim, og man er forpligtet til at betale den for de muslimer, man er pålagt at forsørge.

Kære trosfæller, mange folk udelader at betale zakah eller betaler en mindre sum, end hvad de i virkeligheden er pålagt, eller endda betaler den til, hvem der ikke har ret til den. Den ansvarlige, som ejer noget af hvad man er pålagt at betale zakah for, er pålagt at lære om detaljerne om dette. Så den, der forsømmer at lære om zakah, som han ellers er pålagt eller udviser forsømmelighed med at betale den pligtige zakah, der påhviler ham, må samle sig sammen inden det er for sent, for det at afstå fra at betale zakah hører til de store synder. Det samme gælder, hvis man ubegrundet udskyder betalingen deraf til efter dens tidsrum. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

لعنَ اللهُ ءاكلَ الربا وموكله ومانع الزكاة

Hvilket betyder: ”Allah har forbandet den, der nærer sig af Riba, og den der lader andre nære sig af den, samt den der afstår fra at betale zakah”. Berettet af Ibn Hibban.

Kære trosfæller, den, Allah skænker aktiver, men som ikke betaler zakah deraf, vil opleve aktiverne på dommedag antage skikkelsen af en mægtig slange, benævnt as-Shudja^ al-Aqra^, der vil omslutte ham og sige til ham: ”Jeg er dine aktiver, jeg er, hvad du pugede”.

Kære trosfæller, på dommedag vil Allah lade halsene på dem, der afstod fra at betale zakah, blive omsluttet af hvad, de afstod fra at yde. Allah, være ophøjet, siger:

وَلَا يَحْسَبَنَّ الَّذِينَ يَبْخَلُونَ بِمَا آتَاهُمُ اللَّهُ مِن فَضْلِهِ هُوَ خَيْرًا لَّهُم ۖ بَلْ هُوَ شَرٌّ لَّهُمْ ۖ سَيُطَوَّقُونَ مَا بَخِلُوا بِهِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ ۗ وَلِلَّهِ مِيرَاثُ السَّمَاوَاتِ وَالْأَرْضِ ۗ وَاللَّهُ بِمَا تَعْمَلُونَ خَبِيرٌ

Hvilket betyder: ”Og de, der er nærige med det, Allah har skænket dem af Sin nåde, skal ikke tro, at det er godt for dem! Nej, det er slet for dem! Hvad, de udviste nærighed med, vil på dommedag omslutte deres hals. Og himlenes og jordens arv tilfalder Allah, og Allah er vidende om, hvad I gør”[2]. Så vogt dig, kære bror, mod at være som dem, og vær i stedet som dem, Allah omtalte i følgende vers:

رِجَالٌ لَّا تُلْهِيهِمْ تِجَارَةٌ وَلَا بَيْعٌ عَن ذِكْرِ اللَّهِ وَإِقَامِ الصَّلَاةِ وَإِيتَاءِ الزَّكَاةِ ۙ يَخَافُونَ يَوْمًا تَتَقَلَّبُ فِيهِ الْقُلُوبُ وَالْأَبْصَارُ

Hvilket betyder: ”Mænd som hverken handel eller salg optager dem fra ihukommelse af Allah, opretholdelse af bønnen eller betaling af zakah. De frygter en dag, hvor hjerterne og øjnene vil ændre sig”[3].

Så frygt Allah, o Allahs skabninger, og fuldfør, hvad Allah har pålagt, inden det er for sent, og inden der kommer en dag, hvor hverken aktiver eller børn nytter, på nær hvis man kommer med et vantrofrit hjerte:

وَأَنفِقُوا مِن مَّا رَزَقْنَاكُم مِّن قَبْلِ أَن يَأْتِيَ أَحَدَكُمُ الْمَوْتُ فَيَقُولَ رَبِّ لَوْلَا أَخَّرْتَنِي إِلَىٰ أَجَلٍ قَرِيبٍ فَأَصَّدَّقَ وَأَكُن مِّنَ الصَّالِحِينَ (10) وَلَن يُؤَخِّرَ اللَّهُ نَفْسًا إِذَا جَاءَ أَجَلُهَا ۚ وَاللَّهُ خَبِيرٌ بِمَا تَعْمَلُونَ (11)

Hvilket betyder: ”Og giv ud af, hvad Vi har skænket jer, før døden kommer til jer, så at I siger: Min Herre, giv mig udsættelse til en nær tid, så vil jeg give ud og være iblandt de fromme (10) Men Allah vil ikke give nogen udsættelse, når tiden er kommet, og Allah er vidende om, hvad I foretager jer”[4]. Jeg spørger Allah om at gøre os i stand til, hvad Han elsker og godtager, visselig er Han, Den Almægtige, og Han er nådig med sine skabninger samt vidende om dem.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Anden tale:

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi samt takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.

Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:

إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham”[5]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:

يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ

hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[6].

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, gør os i stand til at handle godt, som Du godtager, og til at takke Dig for de nådesgaver, Du har skænket os samt vores forældre. Vorherre, lad os være blandt dem, der betaler deres zakah på den måde, Du har befalet til. Vorherre, forbedr vores indbyrdes tilstand, og forson vores hjerter. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.

[1] At-Tawbah, vers 34-35.

[2] Al ^imran, vers 180.

[3] An-Nur, vers 37.

[4] Al-Munafiqun, vers 10-11.

[5] Al-Ahzab, vers 56.

[6] Al-Hadj, vers 1-2.