I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn
Fredagstalen
Visdommen og Nyttighederne i Hadj
Første tale:
Lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt hans dommedagsbelyste, velsignede slægt og ledsagere. Jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Almægtige.
Brødre i troen og islam, Allah, være ophøjet, siger[1]:
وَإِذْ بَوَّأْنَا لإِبْرَاهِيمَ مَكَانَ الْبَيْتِ أَن لا تُشْرِكْ بِي شَيْئًا وَطَهِّرْ بَيْتِيَ لِلطَّائِفِينَ وَالْقَائِمِينَ وَالرُّكَّعِ السُّجُودِ {26} وَأَذِّن فِي النَّاسِ بِالْحَجِّ يَأْتُوكَ رِجَالاً وَعَلَى كُلِّ ضَامِرٍ يَأْتِينَ مِن كُلِّ فَجٍّ عَمِيقٍ {27} لِيَشْهَدُوا مَنَافِعَ لَهُمْ وَيَذْكُرُوا اسْمَ اللهِ فِي أَيَّامٍ مَّعْلُومَاتٍ عَلَى مَا رَزَقَهُم مِّن بَهِيمَةِ الأَنْعَامِ فَكُلُوا مِنْهَا وَأَطْعِمُوا الْبَائِسَ الْفَقِيرَ {82}
Sunna Files Free Newsletter - اشترك في جريدتنا المجانية
Stay updated with our latest reports, news, designs, and more by subscribing to our newsletter! Delivered straight to your inbox twice a month, our newsletter keeps you in the loop with the most important updates from our website
Hvilket betyder: ”Vi lod kabaen være et tilbagevendelsessted for Abraham. Forgud ikke andre end Mig, og rens kabaen til dem, der cirkulerer (om kabaen), og dem, der beder til mig stående samt knælende. Og kald folk til hadj, da vil de komme til dig til fods og på hver en mager kamel fra enhver fjern vej. Dette for at være vidne til fordele for dem og på bestemte dage sige Allahs navn, over hvad Han har foræret dem af dyr, kameler, køer, får og geder. Spis af dem, og bespis den nødlidende fattige”.
O muslimer, Allah bønhørte sin profet Abrahams bøn og lod kabaen, Haram-moskeen, være et søgemål for millioner af muslimer. De søger kabaen hvert år fra enhver fjern vej, fra øst og vest, med forskellig nationalitet, sprog, farve, nogle er ældre, andre små, nogle fattige, andre rige, både arabere og ikke-arabere, i stræben efter at udføre denne mægtige tilbedelse. Allah, være ophøjet, siger[2]:
يَا أَيُّهَا النَّاسُ إِنَّا خَلَقْنَاكُم مِّن ذَكَرٍ وَأُنثَى وَجَعَلْنَاكُمْ شُعُوبًا وَقَبَائِلَ لِتَعَارَفُوا إِنَّ أَكْرَمَكُمْ عِندَ اللهِ أَتْقَاكُمْ إِنَّ اللهَ عَلِيمٌ خَبِيرٌ
Hvilket betyder: ”O mennesker, Vi skabte jer fra en han og hun og gjorde jer til forskellige folkeslag og stammer, så I kan lære hinanden at kende. Den bedste af jer er den frommeste, og Allah er Alvidende”.
I Allahs sendebuds kære. Handlinger og symboler for hadj indebærer mægtige nyttigheder og visdom samt formidable særpræg, om mange muslimer vidste besked om deres gunst, da ville de konkurrere herom. Hadj er en overvældende årlig islamisk samlingsbegivenhed, hvor millioner af muslimer samles. De forener sig om ordene, der er ingen anden gud end Allah, og Muhammad er Allahs sendebud. Og så bønfalder de deres Herre samt Skaber, og de lærer hinanden at kende samt knyttes. Derovre i det hellige land udviser de forståelse og samarbejde om godhed for at være stærke overfor satan og hans støtter. Mine brødre i islam, derovre funkler betydningen af broderskab og ligestilling, for alle pilgrimmene har afført deres pæne, pyntede tøj og iført sig ihram-tøjet, der allermest ligner de afdødes svøb, sigende:
labbayk-allahuma labbayk, labbayka la sharika laka labbayk, innal hamda wanni^mata laka wal mulk, la sharika lak
Hvilket betyder: O Allah, jeg adlyder Dig gang på gang. O Allah, jeg adlyder Dig og atter adlyder Dig. Du har ingen partner. Taknemlighed til Dig, foræring er fra Dig, og Herredømmet tilkommer Dig. Du har ingen partner.
Pilgrimmene siger dette, mens at de forsager den forgængelige verdslighed i dette liv. De yngre som ældre, de rige som fattige er for Allah ligestillet, og ingen er bedre end den anden undtagen med fromhed. Dette udspringer fra ordene fra den mest elskede og største lærermester, Muhammad, må Allah ophøje og frede ham. Han sagde: ”Ingen araber er bedre end en ikke-araber undtagen med fromhed”.
Brødre i troen og islam, hadj er en praksisøvelse for mennesket i tålmodighed og udholdenhed overfor anstrengelser og strabadser og i at gå livets udfordringer i møde i søgen efter de høje statusser og for at triumfere med paradiset, hvis vidder er som himlene og jorden, og som er beredt for de fromme. Hadj er en stor mulighed for at opnå godheder og belønning, og at konkurrere om at udføre lydigheder, som jo er forrådet i det hinsides, som Allah, være hævet og ophøjet, sagde[3]:
وَتَزَوَّدُواْ فَإِنَّ خَيْرَ الزَّادِ التَّقْوَى
Hvilket betyder: ”Og saml jeres forråd. Det bedste forråd er fromhed”.
Brødre i troen og islam, når pilgrimmen siger talbiyah højlydt, labbayk-allahumma labbayk, så minder denne situation og kald om dommedag, hvor Israfil, fred over ham, blæser i hornet, og gravene åbnes, hvormed folk forlader deres grav i flokke og samles. De vil være opdelt i tre slags og typer; en type vil være forfriskede med mad og drikke og vil være ridende, disse er de fromme muslimer, der udførte pligterne samt afstod fra synderne; den anden type vil være barfodede og nøgne, hvilke er de syndige muslimer, der bedrev store synder; den tredje type vil blive samlet, mens de bliver trukket på deres ansigt, for at håne dem. Disse er de vantro. Allah, være ophøjet, siger[4]:
يَوْمَئِذٍ تُحَدِّثُ أَخْبَارَهَا {4} بِأَنَّ رَبَّكَ أَوْحَى لَهَا {5} يَوْمَئِذٍ يَصْدُرُ النَّاسُ أَشْتَاتًا لِّيُرَوْا أَعْمَالَهُمْ {6} فَمَن يَعْمَلْ مِثْقَالَ ذَرَّةٍ خَيْرًا يَرَهُ {7} وَمَن يَعْمَلْ مِثْقَالَ ذَرَّةٍ شَرًّا يَرَهُ {8}
Hvilket betyder: ”Den dag vil jorden fortælle sine fortællinger som følge af din Herres befaling. Den dag vil menneskene komme frem i flokke for at få deres gerninger forevist. Så den, der gør et støvgrans vægt af godhed, vil se det. Og den, der gør et støvgrans vægt af ondskab, vil se det”. Og når pilgrimmen går mellem As-safaa og Al-marwah, da mindes han vor mester Abrahams ankomst til den beærede by, Mekka, stedet for åbenbaring, som Allah har fredet og sikret. Min muslimske bror, gangen mellem As-safaa og Al-marwah indebærer en mægtig visdom og den er et symbol på oplivelse af en oldgammel, velsignet begivenhed. I dette velsignede område af Mekka var Haadjar, Ismaels mor, blevet efterladt af Allahs profet, Abraham, må Allah ophøje og frede ham, med hendes søn Ismael. Der var ingen vegetation eller vand, men hun satte sin lid til Allah. Hun vedblev med at søge i dette velsignede område, mellem As-safaa og Al-marwah, efter vand til sig selv og sin søn, fæstende sin lid til Allah, indtil Allah forløste hendes depression og trængsel ved at lade det gode, velsignede zamzam-vand springe ud for hende. Allah, være hævet og ophøjet, siger[5]:
وَمَن يَتَّقِ اللهَ يَجْعَل لَّهُ مَخْرَجًا {2} وَيَرْزُقْهُ مِنْ حَيْثُ لا يَحْتَسِبُ
Hvilket betyder: ”Og den, der frygter Allah, ham skænker Allah en udvej, og Han forærer ham, fra hvor han ikke regner med”.
Opholdet på ^Arafah indebærer en mægtig visdom og er et formidabelt minde, eftersom pilgrimmen ser mange tusinder af pilgrimme på ^Arafah og er vidne til deres trængsel samt hører dem højlydt bønfalde Allah, Ejeren og Regnskabsføreren, i ydmyghed og frygt, søgende Hans nåde og frygtende Hans straf. De bønfalder Allah, som er deres skaber og ejer, og de har forskellige sprog, hudfarve samt tilstande. Alt dette minder om dommedag og dens ærefrygtede, skræmmende faser, hvor alle og enhver står i ydmyghed og behov for sin skaber, Ejeren af al herredømme, Den Ene, Undertvingeren. I denne sammenhæng mindes pilgrimmen desuden mødet mellem forældrene og deres børn på den dag, på den måde Allah, være ophøjet, beskrev[6]:
يَوْمَ لا يَنفَعُ مَالٌ وَلا بَنُونَ {88} إِلاَّ مَنْ أَتَى اللهَ بِقَلْبٍ سَلِيمٍ {89}
Hvilket betyder: ”Den dag hvor hverken penge eller børn gavner, undtagen den der kommer med et hjerte frit for blasfemi”. Og Allah, være ophøjet, siger[7]:
الأَخِلاَّء يَوْمَئِذٍ بَعْضُهُمْ لِبَعْضٍ عَدُوٌّ إِلاَّ الْمُتَّقِينَ {67} يَا عِبَادِ لا خَوْفٌ عَلَيْكُمُ الْيَوْمَ وَلا أَنتُمْ تَحْزَنُونَ {68}
Hvilket betyder: ”Venner er den dag fjender undtagen de fromme. Mine skabninger, i dag er der ingen frygt over jer, og I vil ikke bedrøves”.
Brødre i troen og islam, stenkastningen ved al-djamarat indebærer desuden en mægtig visdom. Når man kaster stenene, da mindes pilgrimmen, hvordan satan viste sig for Abraham for at hviske til ham ved al-djamarat. Dér kastede vor mester Abraham, må Allah ophøje og frede ham, sten efter ham, hvilket var noget han var blevet befalet af Allah for at håne satan. Vi, Muhammads nation, er blevet befalet at udføre dette kast for at oplive Abrahams praksis, og dette symboliserer ulydighed mod og hån af satan. Det er som om, at kasteren udtrykker overfor satan, at hvis du viser dig for mig, som du viste dig for Abraham, da vil jeg kaste efter dig for at håne dig. Trosbrødre, disse steder er ikke et opholdssted for djævlene, som nogle mennesker ellers tror.
Min muslimske bror, vi går videre til at fortælle om cirkulation om kabaen, og hvad det indebærer af mægtig visdom. Cirkulation om kabaen udtrykker fastholdelse til lydighed til Allah. Det er som om, at den, der cirkulerer om kabaen, udtrykker, o Herre, uanset hvor vi færdes og befinder os, da fastholder vi os til at adlyde Dig. Cirkulationen om kabaen indebærer desuden agtelse af kabaen, som Allah ophøjede og befalede at skulle ophøjes. Derudover er kabaen et symbol for samtlige muslimers hjerte og deres forening om at tilbede Allah alene, for Han er den, der fortjener tilbedelse og lydighed. Derfor cirkulerer muslimerne om kabaen, ikke for at tilbede den, men for at efterkomme Allahs befaling. Han befalede at vi skal cirkulere om den og agte den, og Han lod den være et symbol på forening af muslimernes hjerte om den i tilbedelse af Allah, Den Levende, Uafhængige. Mine kære, som I ved, så bor Allah ikke i kabaen, ej heller er Han optaget i den, for muslimens overbevisning består i, at Allah, være hævet og ophøjet, eksisterer uden at have en form eller et sted, og at ingen og intet er lig Ham. Han bor hverken i kabaen eller himlen, og Han er ikke fysisk over alle steder. Derimod er muslimens tro, at Allah, der skabte samtlige skabninger, ikke ligner skabningerne. Han ligner hverken himlen eller jorden, og Han ligner ikke mennesket eller noget andet. Han er hverken en krop, fysisk lys, udseende, skikkelse eller form. Min muslimske bror, alle dine fantasier er ulig Allah. Dette er muslimens tro i hvad angår troen på Allah, være hævet og ophøjet, så fasthold dig, min muslimske bror, til den, og grib fat om den, som Allahs sendebud og hans ærede ledsagere besad, hvormed du vil være blandt de succesfulde, og Allah er den, der giver dig vejledning. Vi beder Allah, Den Almægtige, Herren over den mægtige Trone, om at lade os være blandt dem, der valfarter til kabaen, besøger Hans elskede, Al-mustafa, må Allah ophøje og frede ham, samt lade os være blandt de angrende, fromme, vejledere, der er vejledte, og Han er Althørende, der bønhører.
Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.
Anden tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.
Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:
إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا
hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham”[8]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:
يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ
hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[9].
O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.
[1] Al-Hadj, vers 26-28.
[2] Al-Hudjurat, vers 13.
[3] Al-baqarah, vers 197.
[4] Az-zalzalah, vers 4-8.
[5] At-talaq, vers 2-3.
[6] Ash-shu^ara´, vers 88-89.
[7] Az-zukhruf, vers 67-68.
[8] Al-Ahzab, vers 56.
[9] Al-Hadj, vers 1-2.