I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn
Fredagstalen
Profeternes immunitet
Første tale:
Lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre, og må Allah ophøje og frede vores mester Muhammad, den udkårede blandt profeterne og sendebudene, og hans gode og rene slægt samt ledsagere. Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene uden partner. Han er udelelig og uafhængig, og alle er afhængige af ham. Han føder ikke, ej heller er Han født, og intet er Ham lig. Jeg bevidner, at vores mester Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede.
Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Uovervindelige, Vise, der siger i den ærede koran:
يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُواْ اتَّقُواْ اللهَ حَقَّ تُقَاتِهِ وَلاَ تَمُوتُنَّ إِلاَّ وَأَنتُم مُّسْلِمُونَ
Hvilket betyder: ”I troende, frygt Allah fuldkomment, og dø ikke som andet end muslimer”[1]. Man vil aldrig være gudfrygtig førend man har kendskab til Allah, være ophøjet, samt tror på Ham og har kendskab til Hans sendebud, må Allah ophøje og frede ham, samt tror på ham. Derudover skal man efterkomme alle Hans påbud, samt afstå fra alle Hans forbud. Og der er ingen mulighed for at kende til Hans påbud samt forbud undtagen via profeterne, da profeterne er budbringerne fra Allah, være ophøjet og hævet, til Hans skabninger. De meddeler dem om, hvad der udbedrer og sætter deres religiøse og verdslige anliggender i rette. Derfor er skabningernes behov for profeterne vitalt. Der er jo ingen mulighed for at kende det legitime og illegitime, ret og uret, og hvad der giver frelse eller fordømmelse i det hinsides uden om profeterne, må Allah ophøje og frede dem. Og da profeternes funktion samt opgave var dette, var profeterne derfor fuldkomne med høj status og højrangeret i den allerøverste klasse. Sådan så folk søger dem, lærer fra dem om Allahs påbud, samt efterkommer, hvad de forkynder dem af lovgivninger, regler, etik og moral. Allah, Den Alvidende, Vise, udvalgte nogle fuldkomne mænd blandt menneskeheden til profetien. De tilhørte de mest centrale huse i deres folk, og de var de smukkeste i udseende og de bedste i moral. For at folk ikke skulle stødes fra dem og afholde sig fra at acceptere deres kald, beskyttede Allah dem imod kropslige og frastødende sygdomme såsom albinisme, spedalskhed og at kroppen udskiller orme. Det, som berettes om Allahs profet Ayub, at hans sygdom var, at hans krop udskilte orme, og at orme opædte hans krop er usand, og i øvrigt er det en tilstand som mennesker bliver stødt af, og Allah, være ophøjet og hævet, udsætter ingen af sine profeter for, hvad der frastøder mennesker fra dem, eftersom Allah sendte dem for at bebude Hans religion. Kære trosbrødre, Allah, være ophøjet og hævet, har desuden værnet om sine profeter imod skændighed og nederdrægtighed. Der findes derfor ingen skændig profet der eksempelvis listigt kigger med lyst på fremmede kvinder. Der findes ej heller nogen nederdrægtige profeter, der bander meget. Det, som nogle mennesker påstår om Allahs profet Dawud, fred over ham, at han engang så sin generals hustru bade nøgen, og at han forsatte med at kigge fordi han syntes om hende, og at han af den grund sendte hendes mand i krig, så han kunne tage hende til sig, er en fabrikeret løgn. Hvis selv de mest skændige mennesker ikke ville acceptere, at en sådan anklage rettes imod dem, hvordan skulle det så passe for en af Allahs profeter, som Allah, være ophøjet og hævet, sendte for at undervise folk om ædel moral.
Kære trosbrødre, Allah, være ophøjet, har tilsvarende beskyttet sine profeter mod de store synder såsom indtagelse af alkohol og hor. Følgelig er påstanden om at Allahs profet Lut indtog alkohol og bedrev hor med sin datter absolut usand. Det er ligeså usandt, at Allahs profet Yusuf, fred over ham, ønskede at bedrive hor med Al-Aziz´ hustru. Hans status er fri for hor og intentionen derom. Allah siger:
وَرَاوَدَتْهُ الَّتِي هُوَ فِي بَيْتِهَا عَن نَّفْسِهِ وَغَلَّقَتِ الأَبْوَابَ وَقَالَتْ هَيْتَ لَكَ قَالَ مَعَاذَ اللهِ إِنَّهُ رَبِّي أَحْسَنَ مَثْوَايَ إِنَّهُ لاَ يُفْلِحُ الظَّالِمُونَ {23} وَلَقَدْ هَمَّتْ بِهِ وَهَمَّ بِهَا لَوْلا أَن رَّأَى بُرْهَانَ رَبِّهِ كَذَلِكَ لِنَصْرِفَ عَنْهُ السُّوءَ وَالْفَحْشَاء إِنَّهُ مِنْ عِبَادِنَا الْمُخْلَصِينَ
Hvilket betyder: ”Hun, i hvis hjem han var, forsøgte at forføre ham mod hans vilje. Hun lukkede dørene og sagde, kom herhen. Han sagde, jeg søger tilflugt hos Allah, min Herre, som tildelte mig et godt ophold, og som ikke giver succes til de uretfærdige. Hun ville ham, mens han ville have skubbet hende væk, hvis han ikke havde set sin Herres tegn. Og tegnet var for at afværge det onde samt utugt fra ham. Han hører til Vores trosoprigtige skabninger”[2]. Verset betyder, at hun intenderede at bedrive hor, og forsøgte derfor at få ham til det, mens han ville have skubbet hende væk i tilfælde af, at han ikke havde set sin Herres tegn. Tegnet var, at hvis han skubbede hende, så ville hun påstå, at han forsøgte at tvinge hende til hor. Dermed afstod han fra at skubbe og rettede sig mod dørudgangen. Hun hev i hans kjortel bagfra, hvormed den flængede. Hun anklagede Yusuf for at forsøge at bedrive hor med hende, og Yusuf frikendte sig selv fra denne afskyelige gerning. Følgelig afklarede et vidne fra hendes familie, at de skulle undersøge om hans kjortel var flænget bagfra, i så fald ville han være den sandfærdige, og hun den løgnerske. Og hvis hans kjortel var flænget forfra, da ville hendes påstand være understøttet, nemlig at han ville bedrive hor med hende, mens hun afstod. De så nærmere på kjortlen, og fandt den flænget bagfra akkurat som Allah, være ophøjet og hævet, meddelte i koranen:
وَاستَبَقَا الْبَابَ وَقَدَّتْ قَمِيصَهُ مِن دُبُرٍ وَأَلْفَيَا سَيِّدَهَا لَدَى الْبَابِ قَالَتْ مَا جَزَاء مَنْ أَرَادَ بِأَهْلِكَ سُوَءًا إِلاَّ أَن يُسْجَنَ أَوْ عَذَابٌ أَلِيمٌ {25} قَالَ هِيَ رَاوَدَتْنِي عَن نَّفْسِي وَشَهِدَ شَاهِدٌ مِّنْ أَهْلِهَا إِن كَانَ قَمِيصُهُ قُدَّ مِن قُبُلٍ فَصَدَقَتْ وَهُوَ مِنَ الكَاذِبِينَ {26} وَإِنْ كَانَ قَمِيصُهُ قُدَّ مِن دُبُرٍ فَكَذَبَتْ وَهُوَ مِن الصَّادِقِينَ {27} فَلَمَّا رَأَى قَمِيصَهُ قُدَّ مِن دُبُرٍ قَالَ إِنَّهُ مِن كَيْدِكُنَّ إِنَّ كَيْدَكُنَّ عَظِيمٌ
Hvilket betyder: ”Begge hastede med at komme først til døren, så flængede hun hans kjortel bagfra, hvorefter de stødte på hendes mand ved døren. Hun sagde, hvad er straffen for den, der vil påføre din familie skade andet end at fængsles eller straffes hårdt. Han sagde, hun forsøgte at forføre mig mod min vilje. Så afklarede et vidne fra hendes familie, at hvis hans kjortel er flænget forfra, da taler hun sandt, og han hører til de usandfærdige. Og hvis hans kjortel er flænget bagfra, da taler hun usandt, og han hører til de sandfærdige. Da han så, at hans kjortel var flænget bagfra, sagde han, dette hører til jeres list, jeres list er stor”[3]. Derefter erkendte Al-Aziz´ hustru, at det var hende, der forsøgte at bedrive hor med ham, og at han afholdt sig derfra. Allah, være ophøjet og hævet, sagde berettende om hende:
قَالَتِ امْرَأَةُ الْعَزِيزِ الآنَ حَصْحَصَ الْحَقُّ أَنَاْ رَاوَدتُّهُ عَن نَّفْسِهِ وَإِنَّهُ لَمِنَ الصَّادِقِينَ
Hvilket betyder: ”Al-Aziz´ hustru sagde, nu er sandheden soleklart fremme. Jeg forsøgte at forføre ham mod hans vilje, og han hører til de sandfærdige”[4]. Trosbrødre, vær derfor helt og aldeles advarede imod enhver udtalelse, der tilskriver nederdrægtighed eller skændig moral til nogen af profeterne. Og vid, at enhver af Allahs profeter nødvendigvis er beskrevet med sandfærdighed, troværdighed og immunitet. Derfor er det umuligt, at nogen af dem lyver, forråder eller er skændige eller nederdrægtige. Det er desuden en nødvendighed, at de er beskrevet med skarpsindighed altså stor intelligens, dermed er det umuligt for dem at være dumme, uintelligente. Endvidere er det en nødvendighed, at de er modige, og at kujoneri er umuligt for dem. De er alle sammen muslimer og troende. Ingen af dem begår vantro, hverken før eller efter profetien. De begår ej heller store synder eller små synder, der indikerer at udføreren har lav i karakter såsom at stjæle en vindrue. Dog er det muligt for dem at begå en lille synd, der hverken indikerer lav karakter eller usselhed. En sådan lille synd kan sjældent forekomme fra en profet, dog angrer han omgående, før andre fra hans folk efterligner ham i denne synd.
Allah, Allah. Allahs skabninger, agt Allahs profeter, og kend deres fortjente rang, og hvad der påhviler af agtelse af deres høje status. Og vær advarede imod at tilskrive dem, hvad der ikke passer for dem, da det medfører fordømmelse.
Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.
Anden tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.
Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:
إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}
hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:
يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}
hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].
O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, forær os en frygt for Dig, der afskærmer os fra at synde Dig, og inspirer os til fromhed, samt rens os, Du er den bedste renser. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.
[1] Aal ^Imran, vers 102.
[2] Yusuf, vers 23-24.
[3] Yusuf, vers 25-28.
[4] Yusuf, vers 51.
