I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn
Fredagstalen
Nyttevirkningen af at ophøje samt rose profeten fred over ham
Første tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham, og søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder, øjenfryd samt hjertelskede Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede. Må Allah ophøje og frede vores mester Muhammad samt hans profetiske brødre. Må Allah ophøje og frede dig, min mester, o Allahs sendebud.
Mit hjerte svulmer af kærlighed til Dem
Og til Dem vil min kærlighed aldrig forsvinde
Må Allah ophøje og frede dig, min mester, hovedpersonen i denne højtid, o Al-qasims far, o Az-zahra´s far, o Muhammad.
Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin vise bog:
إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا
hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Betydning af ”ophøjelse” i udtalelsen er forædling. Allah har følgelig forædlet Muhammads status og tilskyndet os til at spørge Ham, være ophøjet, om at beære og forædle vor mester Muhammad samt at vi skal bede Ham om at frede Muhammad dvs. beskytte ham imod det, han frygter sin nation.
الله عظــــــــــــم قـــــــدر جاه محمد وأناله فضلا لديه عظيمــــــــا
في محكم التنزيل قــال لخــلقه صلوا عليه وسلموا تسليما
Allah har forædlet Muhammads status
og skænket ham en mægtig rang
I Koranen sagde Han til sine skabninger
at de skal ophøje og frede Hans sendebud
Kære trosbrødre, der er fremkommet mange udtalelser fra profeten om nyttevirkningen af at ophøje ham, heriblandt hvad An-nasa’iy har berettet:
مَنْ صَلَّى عَلَيَّ مِنْ أُمَّتِي صَلاَةً مُخْلِصًا مِنْ قَلْبِهِ صَلَّى اللَّه عَلَيْهِ بِهَا عَشْرَ صَلَوَاتٍ وَرَفَعَهُ بِهَا عَشْرَ دَرَجَاتٍ، وَكَتَبَ لَهُ بِهَا عَشْرَ حَسَنَاتٍ، وَمَحَا عَنْهُ بِهَا عَشْرَ سَيِّئَاتٍ
Hvilket betyder: ’’Den fra min nation, der ophøjer mig oprigtigt i hjertet, ham vil Allah ophøje ti gange, hæve i rang ti gange, forære ti belønninger og slette ti af hans synder’’. Han, må Allah ophøje og frede ham, sagde også i en udtalelse, der er berettet af imam Ahmad:
صلُّوا عليَّ فإنها زكاةٌ لكم واسألوا اللهَ ليَ الوسيلةَ فإنها درجةٌ في أعلى الجنةِ لا ينالها إلا رجلٌ وأرجو أن أكون أنا هو
Hvilket betyder: ’’Spørg Allah om at ophøje mig, da det renser jer, og spørg Allah om Al-wasilah for mig, hvilket er en status øverst i paradis, og kun én mand opnår den, og jeg håber at være denne mand’’. Desuden har profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagt i en udtalelse, der er berettet af imam Muslim:
إِذَا سَمِعْتُمُ الْمُؤَذِّنَ فَقُولُوا مِثْلَ مَا يَقُولُ ثُمَّ صَلُّوا عَلَيَّ فَإِنَّهُ مَنْ صَلَّى عَلَيَّ صَلَاةً صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ بِهَا عَشْرًا ثُمَّ سَلُوا اللَّهَ لِي الْوَسِيلَةَ فَإِنَّهَا مَنْزِلَةٌ فِي الْجَنَّةِ لَا تَنْبَغِي إِلَّا لِعَبْدٍ مِنْ عِبَادِ اللَّهِ وَأَرْجُو أَنْ أَكُونَ أَنَا هُوَ فَمَنْ سَأَلَ لِي الْوَسِيلَةَ حَلَّتْ لَهُ الشَّفَاعَةُ
Hvilket betyder: ’’Når I hører en bønkalder, så gentag efter ham, og ophøj mig dernæst, for den, der ophøjer mig, vil Allah belønne med ti fold, og spørg derefter om Al-wasilah for mig. Dét er en status i paradis, der kun tilkommer én skabning blandt Allahs skabninger. Og jeg håber at være denne. Den, der spørger om Al-wasilah for mig, gør sig fortjent min forbøn’’.
Han, må Allah ophøje og frede ham, har også sagt i en udtalelse, der er berettet af At-Tirmidhiy og Ibn Hibban:
إنَّ أَوْلَى النَّاسِ بِي يَوْمَ الْقِيَامَةِ أَكْثَرُهُمْ عَلَيَّ صَلاةً
Hvilket betyder: ’’De mennesker, der har fortrinsret hos mig på dommedag, er dem der ophøjer mig allermest’’. O Allah, Du som er den mest gavmilde, lad os være iblandt dem.
Kære trosbrødre, Allah være ophøjet har beordret os at højagte vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham. Han, den mest sandfærdige, sagde:
فَالَّذِينَ آمَنُوا بِهِ وَعَزَّرُوهُ وَنَصَرُوهُ وَاتَّبَعُوا النُّورَ الَّذِي أُنْزِلَ مَعَهُ أُولَئِكَ هُمُ المُفْلِحُون
Hvilket betyder: ’’De, der tror på ham, roser ham, bistår ham og følger det lys, der blev bragt med ham, er sandelig de succesfulde’’. [Surat al-A^raf, vers 157]. At respektere, ære, højagte og ophøje profeten er en pligt, som hører til de vigtigste emner i religionen og er en skik, der tilstræbes af de succesrige og som desuden er awliya´ og de frommes sti.
Der er fremkommet i Sunan Ibn Madjah fra Anas Ibn Malik, at profeten – mens han gik i Medina – stødte på nogle unge kvinder, der slog på deres trommer, sang og sagde:
نحن جوار من يني النجار يا حبذا محمد من جار
Vi er nogle unge kvinder fra Nadj-djar stammen
Sikken god nabo Muhammad er
Så sagde profeten, må Allah ophøje og frede ham:
اللهُ يَعْلَمُ إِنِّي لَأُحِبُّكُنّ
Hvilket betyder: ’’Allah ved, at jeg elsker jer’’. Dette beviser lovligheden af at rose Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, mens man slår på tromme. Dersom Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, ikke tier om at forbyde uret, og Allahs sendebud forbød ikke kvinderne, tværtimod, han roste dem herfor. Dette beviser endvidere, at det at rose ham, må Allah ophøje og frede ham, individuelt og i fælleskab, med en tromme eller uden, hører til lydighedshandlinger og er en godtaget handling. Det er ikke en dårlig innovation, som det ellers hævdes af dem, der forbyder fejring af profetens fødsel. Allah, være ophøjet, har rost Sin profet, Sin elskede og Sin udkårede, må Allah ophøje og frede ham, i adskillige vers i Sin ædle bog, hvormed Han fremviste profetens ædle moral, gode skik, mægtige status samt fortrinlighed. Han, være ophøjet, har sagt:
وَإِنَّكَ لَعَلى خُلُقٍ عَظِيمٍ {4}
hvilket betyder: ”Du besidder sandelig en ædel moral” [Surat Al-Qalam, vers 4]. Han, være ophøjet, sagde tilsvarende:
وَمَا أَرْسَلْنَاكَ إِلاَّ رَحْمَةً لِّلْعَالَمِينَ {107}
Hvilket betyder: ”Og Vi har ikke sendt dig som andet end nåde for verdnerne”. [Surat Al-Anbiya’, vers 107]. Han, være ophøjet, sagde også:
لَقَدْ جَاءكُمْ رَسُولٌ مِّنْ أَنفُسِكُمْ عَزِيزٌ عَلَيْهِ مَا عَنِتُّمْ حَرِيصٌ عَلَيْكُم بِالْمُؤْمِنِينَ رَؤُوفٌ رَّحِيمٌ
hvilket betyder: ”Der er visselig kommet et sendebud til jer fra jeres egne. Tungt er det for ham at I besværes, omsorgsfuld er han overfor jer, og med de troende er han barmhjertig og nådig”. [Surat At-Tawbah, vers 128].
Hvordan skulle det, efter alt dette, så være tilladt for én at forbyde ros af ham, må Allah ophøje og frede ham? og hvordan kan man påstå, at ros af ham hører til den forbudte overdrivelse, når religionen huser ros af ham?
Jeg anser enhver ros af profeten for ufuldstændig
omend den rosende roser ham betragteligt og meget
dette fordi Allah roste ham i sin åbenbarede bog
og hvilken værd vil skabningernes ros herefter kunne betyde
Der er blevet berettet om Sufyan ath-Thawriy, må Allahs tilfredshed være over ham, at han sagde: ”Jeg så en mand ude på landet ophøje profeten, må Allah ophøje og frede ham, hver gang han løftede en fod og satte den anden” Jeg spurgte: ”O du, du har udeladt at sige subhanallah og la-ilaha-illallah og i stedet beskæftiget dig med at ophøje profeten. Hvad ligger der til grund for det?”. Han sagde: ”Hvem er du?”. Jeg sagde: ”Jeg er Sufyan ath-Thawriy”. Så sagde han: ”Var du fremmed for folk i din samtid, da ville jeg ikke have afsløret min tilstand og gjort dig bekendt med min hemmelighed”. Derefter sagde han: ”Min far og jeg drog mod Kabaen i ønske om at udføre pilgrimsrejse. Under et af ritualerne blev min far syg, hvorefter jeg plejede ham. Mens jeg stod ved hans hoved, døde han, og hans ansigt mørknedes. Jeg trak lændeklædet hen over hans ansigt, hvorefter jeg senere blev overvældet af søvn. I drømmen så jeg en mand, som jeg ikke havde set smukkere end i udseende, renere end i tøj eller mere velduftende. Han løftede den ene fod og satte den og sådan fortsatte han imod mig, indtil han nærmede sig min far, fjernede tøjstykket fra hans ansigt og strøg hånden over det, hvorefter ansigtet lysnede. Derefter bevægede han sig væk. Jeg greb fat om hans tøj og sagde til ham: ”Hvem er du, må Allah være nådig med dig? Allah har sandelig beæret min far med dig i dette fremmede land”. Så sagde han: ”Kender du da ikke mig? Jeg er Muhammad søn af Abdullah. Jeg er den, koranen tilkommer. Med hensyn til din far, så plejede han at synde, dog plejede han at ophøje mig meget. Da der hændte med ham, hvad der hændte, anråbte han mig om hjælp. Og jeg er den, der støtter den, der ophøjer mig meget”. Han sagde: ”Jeg vågnede op fra min søvn, fjernede sløret fra min fars ansigt og så, at det var blevet lyst”.
Vorherre, verdnernes Herre, vi beder Dig om at ophøje og frede fuldkomment vores mester Muhammad, ham hvorved knuderne løsnes, kvalerne lettes, behovene opfyldes, ønskerne og gode afslutninger opnås samt regn bibringes til ære for hans ærede selv samt at ophøje og frede betydeligt hans slægt og ledsagere. O Allah, for Din profet og udvalgtes status, blidgør hans hjerte overfor os og helbred os, ved at lade ham se til os. O Du, Den mest gavmilde, skænk os at besøge ham og at være i hans nærvær. Lad ham gå i forbøn for os og lad os nå hans sø samt at drikke fra den, hvorefter vi aldrig tørster mere, o Du, som er allernådigst, o Du som er allernådigst.
Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.
Anden tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige og pålidelige samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.
Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:
إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا {56}
hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om at Han skal frede ham” [Surat Al-Ahzab, vers 56]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:
يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ {2}
hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)” [Surah Al-Hadj, vers 1-2].
O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.
