I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn
Fredagstalen
Klarlæggelse af Dommen for Besøgsrejse til Profetens Grav
Første tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi beder Ham om tilgivelse, og vi angrer overfor Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne, og som vejleder, varsler og advarer. Må Allah ophøje ham samt ethvert andet sendebud, Han har udsendt.
Mine kære, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, og om fastholdelse til stien for den ærede profet, som Allah sendte som en nåde for verdnerne, en nødhjælp til de depressive og en tilflugt til de frygtsomme. Må Allah, Den Generøse, Nådige, ophøje vor mester, øjenlys Muhammad samt alle hans profetiske brødre, og englene beder Allah derom.
Trosbrødre, Allah, være ophøjet, siger[1]:
وَلَوْ أَنَّهُمْ إِذ ظَّلَمُواْ أَنفُسَهُمْ جَآؤُوكَ فَاسْتَغْفَرُواْ اللهَ وَاسْتَغْفَرَ لَهُمُ الرَّسُولُ
لَوَجَدُواْ اللّهَ تَوَّابًا رَّحِيمًا
[Walaw annahum idh dhalamu anfusahum dja´uka fastagh-farullaha
was-taghfara lahumur-rasulu la wadjadullaha tawwabar-rahima]
Hvilket betyder: ”Hvis de, efter at have gjort uret mod sig selv, kommer til dig og beder Allah om tilgivelse, og sendebuddet beder Allah om tilgivelse for dem, vil de nok finde Allah Tilgivende og Nådig”.
Der er fremkommet i fortolkningen af verset, at den, der gør uret mod sig selv gennem polyteisme, vantro, der ikke er polyteisme eller en hvilken som helst anden synd under vantro og polyteisme, og henvender sig hos Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, angrende og bedende Allah om syndsforladelse, da vil Allah, være ophøjet, godtage dennes anger og slette dennes synd. Og Allahs ovenstående udtalelse جَآؤُوكَ der betyder: ”kommer til dig” er en tiltale til profeten, må Allah ophøje og frede ham, og denne kommen er ikke kun gældende i profetens levetid. An-Nawawiy og andre har nemlig berettet at:
En araber kom til Allahs sendebuds grav og sagde: Assalamu alayka, o Allahs sendebud, Allah, være ophøjet, siger:
وَلَوْ أَنَّهُمْ إِذ ظَّلَمُواْ أَنفُسَهُمْ جَآؤُوكَ فَاسْتَغْفَرُواْ اللهَ وَاسْتَغْفَرَ لَهُمُ الرَّسُولُ
لَوَجَدُواْ اللّهَ تَوَّابًا رَّحِيمًا
- hvilket betyder: ”Hvis de, efter at have gjort uret mod sig selv, kommer til dig og beder Allah om tilgivelse, og sendebuddet beder Allah om tilgivelse for dem, vil de nok finde Allah Tilgivende og Nådig” – og jeg har gjort uret mod mig selv, og jeg er kommet til dig angrende min syndighed. Derefter forlod araberen den ærede gravplads, hvor der sad en mand, der hørte, hvad han sagde. Efter araberen var gået, faldt manden i søvn, så så han Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, i drømmen sigende til ham, indhent araberen, og sig til ham, at Allah har tilgivet dig.
Så den, der opsøger profetens grav for at aflægge besøg, hilse, ræsonnere og søge velsignelse, hans opsøgning er god, og hans besøg er tillige godt, og de begge indbefatter godhed og belønning. Al-Bayhaqiy har berettet via Malik Ad-Dar, der var Umars lagerforvalter, at en ledsager, Bilal ibn al-Harith al-Muzaniy, opsøgte Allahs sendebuds grav i ^Umars æra og sagde, o Allahs sendebud, red din nation, da de er bukket under (som følge af tørke). Og da så han Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, i drømmen sigende til ham, de vil få regn. Da han vågnede opsøgte han ^Umar, må Allah være tilfreds med ham, og fortalte ham om det, hvor ^Umar så græd. Denne udtalelse er både stadfæstet og sahih. Efter denne redegørelse, hvorfra har nogle, innovatører, den påstand, at det at besøge Allahs sendebuds grav for velsignelse er forbudt eller vantro, og hvorfra har de den påstand, at besøgsrejse til Allahs sendebud er en synd. Tav vor mester ^Umar, de øvrige sandhedskærlige kaliffer og de ærede ledsagere for at motivere folk til synder og bane vejen til vantro, og fortiede de at forbyde uret? Absolut ikke.
Hvad angår Allahs sendebuds udtalelse: ”Ingen bør rejse for bøn til en anden end de tre moskeer, Haram-moskeen, Aqsa-moskeen og min moske denne”. Denne udtalelse rummer ikke et forbud imod at besøge den elskede, Al-Mustafa, må Allah ophøje og frede ham, og ingen af de anerkendte lærde har sagt, at udtalelsen rummer et forbud. Betydningen af udtalelsen er, at man ikke bør rejse til en moske for at bede i den med undtagelse af de tre moskeer, eftersom belønningen for bønnen ikke forøges på nær i disse tre. Hafidh ibn Hadjar al-^Asqalaniy siger i Talkhis al-Habir berettende om nogle lærde: ”Disse tre moskeer er ligestillet med de øvrige moskeer ud fra den betragtning, at de er en moske, dermed har han ikke, med rejse til dem og søgen efter at besøge dem for bøn, favoriseret dem over andre moskeer. Dog er de profeternes bygninger, tilholdssted og stedet for størstedelen af deres tilbedelser og vejledninger, må Allah ophøje og frede dem. Hvis de (tre moskeer) opsøges for besøg med udgangspunkt i denne udtalelse, da er besøgernes besøg til dem prioriteret og de (tre moskeer) har større ret til at man rejser til dem, og dette belæg indebærer prioritet som al-usuliyun siger. Denne sag er tydelig for den, Allah belyst det for, og den, der ud fra udtalelsen forstår et forbud imod at rejse for at besøge Al-Mustafa, må Allah ophøje og frede ham, eller besøg af gravpladserne, er illusioneret og forstår ikke.
Hvordan skulle det forholde sig anderledes, når der findes en anden udtalelse, der fortolker denne udtalelse, og som er: ”Ridedyret bør ikke forberedes til moskerejse for bøn andet end til Haram-moskeen, Aqsa-moskeen og min moske denne”. Denne udtalelse er berettet af imam Ahmad i sin Musnad. Denne udtalelse belyser, at meningen med den forrige udtalelse er, at man ikke bør rejse til et sted for at bede dér andet end de tre moskeer, eftersom belønningen for bønnen i disse moskeer fordobles i modsætning til andre moskeer. Og det at opsøge dem for en anden grund end bønnen, såsom at man rejser for at søge viden, at besøge en profet, en from person eller andet, er ikke nævnt i denne udtalelse, og der er ikke et forbud herimod. Så denne udtalelse fortolker den første udtalelse, og det bedste man kan fortolke en profetisk udtalelse med er et vers eller en anden profetisk udtalelse.
Min muslimske bror, efter denne klarlæggelse er det hermed tydeligt, at det at besøge profetens grav hører til de mægtigste gerninger, hvormed man kan nærme sig Allah, være ophøjet. Ingen vil benægte dette undtagen en berøvet, der er fjern fra godhed. Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Den, der besøger min grav, er lovet min forbøn”[2].
En poet sagde:
لِطَيبَةَ عَرِّجْ إنَّ بَيْنَ قِبَــــــــــــــــاهَا حَبِيبــــــــــًا لِأَدْوَاءِ الْقُلُوبِ طَبِيبُ
إِذَا لَـمْ تَطِبْ فِي طَـيْـبَةٍ عِنْدَ طَـــــيِّبٍ بِهِ طَابَتِ الْدُّنْيَا فَــأَيْـــنَ تَطِيــــــبُ
Som betyder:
Drag mod Taybah (den gode by), mellem dens kupler findes en kær,
der helbreder hjertets sygdomme.
Hvis du ikke bliver helbredt i den gode by hos den gode,
som verdenen nød godt af, hvor mon ellers du skulle kunne få det godt.
Trosbrødre, det er ønskeligt for den, der rejser til profetens moske, at tilsigte med sit besøg hos profeten, må Allah ophøje og frede ham, at nærme sig Allah, være ophøjet, og at bede i moskeen. Det er desuden ønskeligt at man, inden man indtræder dér, tager et bad, iklæder sig sit reneste tøj og beder tahiyyah-bønnen i Rawdah eller et andet sted i moskeen i taknemlighed til Allah, være ophøjet, for denne mægtige gave. Derudover beder man om at ens mål realiseres og at ens besøg godtages, og derefter søger man hen mod den ærede grav. Man retter sig mod graven, sænkende ens blik, indgydt med ærefrygt og andagt, tømmende ens hjerte for de verdslige anliggender, ihukommende det mægtige øjeblik og sted man befinder sig i. Dernæst siger man lavmælt: ”As-Salaamu ^alayka yaa rasuulallaah, jeg har hørt, at Allah siger
وَلَوْ أَنَّهُمْ إِذ ظَّلَمُواْ أَنفُسَهُمْ جَآؤُوكَ فَاسْتَغْفَرُواْ اللهَ وَاسْتَغْفَرَ لَهُمُ الرَّسُولُ
لَوَجَدُواْ اللّهَ تَوَّابًا رَّحِيمًا
– hvilket betyder: ”Hvis de, efter at have gjort uret mod sig selv, kommer til dig og beder Allah om tilgivelse, og sendebuddet beder Allah om tilgivelse for dem, vil de nok finde Allah Tilgivende og Nådig” – og jeg er kommet til dig, angrende min syndighed, henvendende mig til Allah via dig”.
En poet sagde:
Du, som er den bedste af dem, hvis knogler er begravet på en flad jord
duften af dine knogler parfumerede den flade jord og jordhøjen
Min sjæl ofrer jeg til den grav, du opholder dig i
der er præget af kyskhed, gavmildhed og generøsitet
Du er frelseren, hvis forbøn efterstræbes
ved broen når fødderne skrider
Og dine to ledsagere, dem glemmer jeg aldrig
mine hilsner er til jer alle så længe pennen føres
At-Tabaraniy, al-Bayhaqiy og andre berettede: ”Den, der udfører pilgrimsrejse og besøger min grav efter min død, har, hvad der svarer til, besøgt mig i min levetid”.
O Allah, verdnernes Herre, lad os besøge ham, skænk os hans forbøn, og lad os se ham i drømmen og ved døden.
Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.
Anden tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.
Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:
إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا
hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham”[3]. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:
يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ
hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2)”[4].
O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. Vorherre, vi beder Dig om sundhed og velvære i dette liv og det næste. Vorherre, blødgør hjertet på din elskede og profet overfor os, og lad os aflægge besøg hos ham, og skænk os hans forbøn, må Allah ophøje og frede ham. Vorherre, skænk os en drøm, hvor vi ser ham på hans sande skikkelse, og fyld vores hjerte med hans velsignelser, lys og foræringer, og lad os være med ham i lyksalighedens haver. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.
[1] An-Nisaa´, vers 64.
[2] Berettet af Ad-Daaraqutniy.
[3] Al-Ahzab, vers 56.
[4] Al-Hadj, vers 1-2.
