At undgå en dråbe gift er bedre end at opnå et tons honning
Lovprisning til Allah, vi lovpriser Ham, opsøger Hans hjælp og vejledning.
Allah, være ophøjet, siger:
ذَلِكَ الْيَوْمُ الْحَقُّ فَمَنْ شَاءَ اتَّخَذَ إِلَى رَبِّهِ مَآباً
Hvilket betyder: ” Dette er den sande dag (dommedag) Lad da hvem der vil, søge frelse følge dens vej”.
Dommedag er stadfæstet og er uden udsættelse. Den, der opsøger sikkerhed og frelse fra straffen på dommedag, må holde sig til godhedens vej og derved udføre hvad, Allah har pålagt og afstå fra hvad, Han har forbudt.
Profeten, må Allah hæve hans rang, siger: ”det tilladte er åbenlyst og det forbudte er åbenlyst, men derimellem er der nogle uklare sager, som mange mennesker ikke er bekendt med. Således vil den, der holder sig fra de uklare sager, værne om sin religion og sin ære, og den, der falder i de uklare sager, falder i synd, ligesom en hyrde, der vogter sine dyr omkring et bevogtet område og er tæt på at færdes i det, for enhver herre besidder sin afgrænset mark og Allahs religions grænser er Hans forbud”.
Denne udtalelse udgør et fundament i den islamiske lovgivning og indeholder en vigtig grundregel. Ud fra profetens udtalelse kan det konstateres, at ting er af tre typer:
Den første er det, om hvis lovlighed er fremkommet i en entydig åbenbaret tekst, såsom Allahs udtalelse:
أحلّ لكم صيد البحر وطعامه متاعًا لكم
Hvilket betyder: ”Havets fangst er tilladt for jer og dets mad er en nydelse for jer”.
Den anden er det, om hvis forbud er fremkommet i en entydig åbenbaret tekst, såsom Allahs udtalelse:
حرّمت عليكم الميتة والدم ولحم الخنـزير
Hvilket betyder: ”Dyr der ikke er slagtet på Halal vis, blod og svinekød er jer blevet forbudt”.
Derudover findes der de uklare sager, som ikke alle mennesker er bekendt med. Derfor bør du ikke, min broder, på egen hånd forbyde noget eller tilladeliggøre det, når du ikke er bekendt med dommen, men spørg de troværdige vidende folk derom.
Allah, være ophøjet, sagde:
فَاسْأَلُواْ أَهْلَ الذِّكْرِ إِن كُنتُمْ لاَ تَعْلَمُونَ {43}
Hvilket betyder: ”Spørg da videns folk, når I ikke er bekendt med dommen”.
De lærde har lært menneskene om lovgivningsregler og gjort rede for dem, om det tilladte og det forbudte. De lærte folk, om ikke at rode sig i noget, førend de har skaffet sig viden derom, det være sig salg, handel, ægteskab eller lignende. De lærte dem om Islams grundregler, heriblandt at når der er to ondskabsfulde sager at vælge imellem og man uundgåeligt skal træffe et valg, så vælger man den mindst skadelige. Et eksempel herpå er det, der hændte i profetens moské en dag, da en mand kom og urinerede i moskeen og nogle ledsagere skyndte sig for at få ham ud, og da stoppede profeten dem. Det gjorde han, fordi urenheden i så fald vil udvides, og at begrænse det i et sted vil være lettere.
En anden grundregel i Islam er denne: ”At undgå en dråbe gift er bedre end at opnå et tons honning”. Idet hvis du spiser honning, der indeholder lidt gift, vil det skade dig. Derfor bør der advares mod det, som nogle uvidende siger, når man fortæller dem at de ikke skal modtage viden fra en inkompetent person. De siger: ”Vi tager kun det rigtige og undlader det forkerte”. Svaret er, at ikke enhver muslim besidder evnen til at skelne mellem det rette og det urette, eller hvad der passer med religionen og hvad der ikke stemmer overens med religionen. Du vil, om du modtager en enkelt ondskabsfuld sag, som du ikke lægger mærke til, destrueres.
Vor mester Al-Hasan sagde: ”Jeg hørte Allahs sendebud sige: ’Udelad hvad du er skeptisk over til det, som du ingen skepsis har over’”.
Mit råd til jer, kære søskende, er, at I ikke skal rode jer ind i noget, som jeres ego tilskynder, ej heller give besvarelser på religiøse besvarelser baseret på egne meninger.
