I Den Nådefulde og Nådige Allahs Navn
Fredagstalen
Advarsel imod indtagelse af alkohol, stofmisbrug samt tatovering
Første tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, beder om Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi beder Allah om syndsforladelse, og vi angrer overfor Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede.
Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival, mage, udseende, skikkelse, lem, retning og sted.
Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårede og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne. Må Allah ophøje og frede vores mester Muhammad, tilfredsstille vores behov samt ophæve vores depressioner for denne bøn, og må Allah ophøje samt frede vores mester Muhammads slægt og profetiske brødre.
Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Almægtige, og jeg påminder jer om Allahs udtalelse[1]:
وَاتَّقُواْ يَوْمًا تُرْجَعُونَ فِيهِ إِلَى اللهِ ثُمَّ تُوَفَّى كُلُّ نَفْسٍ مَّا كَسَبَتْ وَهُمْ لاَ يُظْلَمُونَ
Hvilket betyder: ”Og frygt en dag, hvorpå I vil blive stillet til regnskab af Allah, og hvert selv vil blive gengældt for, hvad det erhvervede, og det vil ikke påføres uret.”
Endvidere siger Allah, være ophøjet, i den ærede koran[2]:
وَتِلْكَ حُدُودُ اللهِ وَمَن يَتَعَدَّ حُدُودَ اللهِ فَقَدْ ظَلَمَ نَفْسَهُ {1}
Hvilket betyder: ”Disse er Allahs grænser. Den, der overskrider Allahs grænser, gør uret mod sig selv.”
Abi Tha^labata al-Khushaniy, må Allah være tilfreds med ham, berettede om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde:
إِنَّ اللَّهَ تَعَالَى فَرَضَ فَرَائِضَ فَلا تُضَيِّعُوهَا وَحَدَّ حُدُودًا فَلا تَعْتَدُوهَا وَحَرَّمَ أَشْيَاءَ فَلا تَنْتَهِكُوهَا
Hvilket betyder: ”Allah, være ophøjet, har fastsat nogle pligter, så forsøm dem ikke, Han har fastsat nogle grænser, så overskrid dem ikke, og Han har fastsat nogle forbud, så overtræd dem ikke.” Berettet af Ad-Daraqutniyy.
Mine kære, vid, at den, der søger frelse samt de høje trin i det hinsides, må frygte Allah, være ophøjet, idet gudfrygtighed er vejen til succes og lyksalighed. Og den fornuftige er den, der værner om sig selv og underlægger sig gudfrygtighed, navnligt i denne tid, som vi lever i, eftersom syndighed har bredt sig, menneskers ugerninger har tiltaget, og djævlen har misledt mange af Allahs skabninger og dermed afsporet dem fra stien til gudfrygtighed. Iblandt disse skabninger har endda skredet hen til vantro, må Allah beskytte os herimod. Andre bedriver de store synder og de destruktive synder og glemmer døden samt det hinsides, hvilket medfører, at de synker i syndighed og misgerninger, og ikke tager ved lære af de afdøde, der er gået bort før dem, ej heller bortskræmmes de af de gråsprængte hår på deres hovedet. Hvor længe skal uopmærksomheden vare ved, og hvor meget skal syndigheden trække ud. Fryd over den, der drager nytte af sine åndedræt på at forsyne sig til det hinsides og at tilfredsstille sin skaber, inden han udspørges af Ham.
Mine kære, vi minder jer om forberedelse til det hinsides, for verdenen er forfængelig, mens det hinsides er det evige ophold. Desuden tilskynder vi jer stærkt til gudfrygtighed, som er overholdelse af pligterne og afståelse fra synderne. Man vil aldrig tilhøre de gudfrygtige, så længe man forsømmer noget af det, Allah har pålagt én. Hvor er der mange mennesker, der har distanceret sig fra gudfrygtighed nu om dage, og er druknet i synder. Hvis vi skulle illustrere de mange menneskers tilstand nu om dage samt deres ugerninger, da ville det kræve mere tid end denne korte stund. Men jeg tilsigtede med denne tale at henlede opmærksomheden på samt at advare imod tre ting, som har forplantet sig i samfundet. Disse tre ting er indtagelse af alkohol, stofmisbrug og tatovering, vi søger tilflugt hos Allah, være ophøjet, imod dette. Alle disse hører til det, Allah har forbudt og har befalet sit sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at advare imod.
Der er ikke behov for en fyldestgørende redegørelse, der tydeliggør, hvad alkohol medfører af skade, set ud fra et fysiologisk og samfundsmæssigt perspektiv. Idet alkohol, trods fremkaldelse af skade til fornuften, er oven i købet skyld i mange andre beskadigelser. Vi søger tilflugt hos Allah imod det. Sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, var sandelig sandfærdig, da han sagde:
لا تَشْرَبِ الْخَمْرَ فَإِنَّهَا مِفْتَاحُ كُلِّ شَرٍّ
Hvilket betyder: ”Indtag ikke alkohol, for det er nøglen til enhver ondskab.” Berettet af ibn Madjah. Hvor mange mennesker har ikke dræbt og udgydt hinandens blod pga. ekstrem beruselse. Og hvor tit har mennesker ikke tabt formuer og forspildt deres liv med hasardspil og væddemål, mens de var påvirket af alkohol. Hvor mange mennesker har ikke voldtaget deres nærmeste, mens de var påvirket af spiritus. Hvad der forbavser én er, at mange unge særligt i disse lande tror, at indtagelse af alkohol er en trend, som er tidssvarende. På den anden side vil opsøgning af berusende substanser, trods skade på kropsdele, psyke, samfund og økonomi, være et karaktertræk hos de svage personer. Vi spørger Allah om beskyttelse herfra.
Vi oplever, at visse folk går til yderligere ekstremiteter. De kobler til deres alkoholmisbrug endnu en ondskabsfuld, modbydelig gerning, som Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, har advaret imod, nemlig stofmisbrug. Det er heller ikke et ukendt fænomen, at stoffer medfører afsvækkelse, sygdom og magtesløshed udover syndighed til udføreren. Vi siger til disse, at Allah, være ophøjet, siger[3]:
إِنَّمَا يُرِيدُ الشَّيْطَانُ أَن يُوقِعَ بَيْنَكُمُ الْعَدَاوَةَ وَالْبَغْضَاء فِي الْخَمْرِ وَالْمَيْسِرِ وَيَصُدَّكُمْ عَن ذِكْرِ اللهِ وَعَنِ الصَّلاَةِ فَهَلْ أَنتُم مُّنتَهُونَ
Hvilket betyder: ”Ved alkohol og hasardspil søger djævlen at så fjendskab og had imellem jer samt at afholde jer fra at lovprise Allah og fra bøn, så afstå derfra.” Allahs udtalelse فَهَلْ أَنتُم مُّنتَهُونَ der betyder ”så afstå derfra” indbefatter den største form for forbudsnedlæggelse. Det er som om, at der siges, nu er der blevet læst for jer, hvad alkohol og hasardspil indeholder af misledelse og I forbydes derimod, vil I så afstå derfra, efter disse belyste misledelser, eller vil I fortsætte jeres praksis, som om I ikke er blevet formanet og forbudt. Ahmad berettede om ibn Abbas, må Allah være tilfreds med dem begge, sige, jeg hørte Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sige, Gabriel, fred over ham, kom til mig og sagde, o Muhammad, Allah har forbandet alkohol samt personen, der fremstiller den, får den fremstillet, sælger den, køber den, indtager den, gør fortjeneste på den, bærer den, får den båret til sig, serverer og får den serveret.
Abu Dawud berettede om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han forbød alt, hvad der beruser eller sætter skadeligt spor i kroppen eller øjet. I denne udtalelse beror et bevis på forbuddet imod at indtage stoffer, såsom hash og opium. Imidlertid er alt det, der medfører destruktion til mennesket, forbudt at indtage. Beviset herpå er Allahs udtalelse[4]:
وَلاَ تَقْتُلُواْ أَنفُسَكُمْ
Hvilket betyder: ”Og dræb ikke jer selv.”
Desuden falder nogle mennesker i mere syndighed og i større ondskab, når de i tillæg til alkoholindtagelse og stofmisbrug begår en yderligere synd, som mange mennesker nu til dags falder i, nemlig at tatovere sig, og som hører til de store synder. Vi søger tilflugt hos Allah imod det. Tatovering er at prikke huden med nål, så blodet flyder ud, hvorefter det erstattes med en farve, sådan at huden bliver blå eller sort. Denne store synd medfører destruktion, og mange mennesker udfører den nu til dags. Nogle folk udviser endda kreativitet i at tegne og farve sådanne tatoveringer og påføre dem på hele kroppen. Andre reklamerer for tatovører, og nogle tager det endda som et erhverv og tjener penge på det uden at flove sig overfor Allah, skabningernes Herre. Har disse folk ikke hørt, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, har forbandet den, der tatoverer, og den, der bliver tatoveret? Må disse se sig for, hvad de tilrettelægger og forbereder til deres grav. For enhver af disse tre synder, som jeg har nævnt, hvilket er indtagelse af alkohol, stofmisbrug og tatovering, fortjener udføreren deraf Allahs hårde straf i graven og i det hinsides. Hvordan ville det mon være, hvis alle tre synder var begået af en? Da ville faren i så fald være af større omfang.
Mine kære, enhver skal vogte sig fra at følge i djævlens spor og skal tage djævlen som fjende, og vogte sig fra at bedrive det, djævlen hvisker til en af indbydelse til ugerning og storsyndighed. Allah, være ophøjet, siger[5]:
وَلاَ تَتَّبِعُواْ خُطُوَاتِ الشَّيْطَانِ إِنَّهُ لَكُمْ عَدُوٌّ مُّبِينٌ
Hvilket betyder: ”Følg ikke i djævlens spor. Han er en åbenlys fjende for jer.” Han sagde også[6]:
وَمَن يَتَّخِذِ الشَّيْطَانَ وَلِيًّا مِّن دُونِ اللهِ فَقَدْ خَسِرَ خُسْرَانًا مُّبِينًا
Hvilket betyder: ”Og den, der tager djævlen som Herre frem for Allah, vil lide en åbenlys fortabelse.”
Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.
Anden tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.
Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet[7]:
إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا
hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger[8]:
يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ
hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”
O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed. Kald til bøn.
[1] Al-Baqarah, vers 281.
[2] At-Talaq, vers 1.
[3] Al-Ma´idah, vers 91.
[4] An-Nisa´, vers 29.
[5] Al-Baqarah, vers 168.
[6] An-Nisa´, vers 119.
[7] Al-Ahzab, vers 56.
[8] Al-Hadj, vers 1-2.
