Profeten, må Allah ophøje hans rang, sagde: ”Ingen skabning vil forlade regnskabsførelse på dommedag, førend denne er blevet udspurgt om fire sager. Hvordan man har brugt sin levetid, på hvad man har slidt sin krop, har man udøvet i overensstemmelse med ens viden, og fra hvor ens penge er indtjent og på hvad de er brugt”.
Denne hadith fortæller tydeligt og klart, at man på dommedag ikke vil forlade stadiet for regnskabsførelse, førend man er blevet udspurgt om fire sager.
Det første spørgsmål angår levetiden; hvorledes har man brugt sin levetid? Man bliver udspurgt om, man har fuldført alle forpligtelserne og afstået fra alle forbuddene, siden man blev ansvarlig. Hvis alle forpligtelserne er blevet fuldført komplet, da vil vedkommende blive frelst fra straffen; hvis ikke de er blevet fuldført, så fortjener man at blive straffet.
Det andet spørgsmål vedrører, hvordan man har nedslidt sin krop? Har man nedslidt sin krop i at udføre forpligtelserne, da vil man på dommedag være blandt de succesfulde og frelste fra torturen; Hvis ikke, altså hvis man har forspildt sin krop i syndighed, da vil man være blandt taberne på dommedag.
Det tredje spørgsmåll vedrører indhentning af den forpligtede viden om religionen. Hvis man har opnået den forpligtede viden, da vil vedkommende blive belønnet. Hvis man derimod har forsømt at opnå den, vil vedkommende være blandt taberne. Iblandt taberne er også de, som har opnået denne viden, men ikke udøvet i overensstemmelse med den.
Det fjerde spørgsmål angår pengene; hvordan man har indtjent sine penge og hvorledes man har anvendt dem. Har man erhvervet og anvendt dem i, hvad der er tilladt, vil man ikke blive straffet.
